Fundats og historie
Fundats
Fundatsen er det centrale dokument, der beskriver reglerne for fondens økonomiske og juridiske forhold. Det betyder, at fundatsen indeholder fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger. Fundatsen er det, der i foreninger kaldes vedtægter.
Historie
Fonden blev grundlagt i 1954 af Grete Lundbeck, der var en visionær forretningskvinde og enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S, Hans Lundbeck. Over årene donerede hun de aktier, hun havde arvet efter sin mand til fonden, og da hun selv døde i 1965, var fonden enearving til hendes formue.
1915H. Lundbeck & Co. bliver grundlagt af Hans Lundbeck. |
|
1954Lundbeckfonden blev formelt etableret den 4. marts 1954, da Grete Lundbeck som hovedaktionær og bestyrelsesformand underskrev fundatsen. Lundbeckfondens fundats blev revideret i 1991 i forbindelse med, at fonden blev fusioneret med Grete og Hans Lundbecks Legat. |
|
1967Lundbeckfonden bliver eneejer af H. Lundbeck. |
|
1989Lundbeckfonden bliver den kontrollerende aktionær i Chr. Hansen Laboratorium A/S. Fonden bevilger 26 mio. DKK. |
|
1999H. Lundbeck A/S er børsnoteret. Lundbeckfondens aktiepost er nu 70%. Fonden bevilger 22 mio. DKK. |
|
2005Frasalg af den del af Chr. Hansen Holding der producerer ingredienser. Den del der fokuserer på allergier, ALK, bibeholdes. Fonden bevilger 222 mio. DKK. |
|
2009Lundbeckfonden Ventures bliver etableret, som en evergreen investeringsfond med fokus på life-science på det internationale marked. |
|
2010 / 2011Lundbeckfonden bliver den kontrollerende aktionær i Falck A/S. Fonden bevilger 504 mio. DKK. |
|
2011The Brain Prize uddeles for første gang. Den prestigefyldte pris er en personlig pris på 10 mio. DKK. The Brain Prize er verdens største pris, der der gives til neurovidenskab. |
|
2012Lundbeckfonden Emerge bliver etableret som en early-sage investeringsenhed, med fokus på danskbaseret forskning. |
|
2022Lundbeckfonden BioCapital bliver etableret og overtager hele den eksistende portefølje af biotek selskaber. |
|
2022Køb af aktiepost på 30% i Ferrosan Medical Devices. |
|
2023Køb af aktiepost på 34% i Ellab. |
Læs og download jubilæumsbogen om fonden
I anledningen af fondens 60-års jubilæum fik historiker, professor, dr. phil. Kurt Jacobsen fra Copenhagen Business School frie hænder og fuld adgang til alle fondens arkiver til at skrive historien om 'Lundbeckfonden – De første 60 år'. Bogen, der udkom i begyndelsen af 2015, er et stærkt fundament for fondens fremtidige virke med respekt og forståelse for fortiden. Bogen kan læses her på siden og kan desuden frit downloades, kopieres og distribueres.